RSS Feed

Test af flyverdragt

10. december 2010 | Diverse Forbrugerguides

Hvad skal man holde øje med?

En flyverdragt skal holde dit barn tørt og varmt i den kolde vinter. Derfor skal flyverdragten være vand og vindtæt men samtidig åndbar så barnet ikke bliver fugtig af kondens. Det er også rigtig smart hvis inderforet er glat i arme og ben så den er nem at få på. Så er det vigtigt at den kan slutte tæt om hånd - og fodled så der ikke kommer sne ind.
Den skal også være lavet i et slidstærkt materiale ellers er det ikke længe man har glæde af den.

Sikkerhedsmæssigt er det også rigtig godt at gå uden om dragter der har snore eller andet der kan hænge fast. I EU er der en standard for snore og deres placering og at alle hætter f.eks. skal kunne falde af så barnet ikke kvæles. Hvis man alligevel vælger en med snore af andre grunde bør man klippe disse af ligeledes hætten og bruge en hue i stedet for.

Så er det også rigtig godt for barn og miljø hvis den er øko tex certificeret. Hvis der er et mærke på tøjet med øko tex 100 så er tekstilerne blevet testet for sundhedsskadelige stoffer som kan være kræftfremkaldende og skade forplantningssystemet. Grunden til at det er specielt vigtigt på baby og børnetøj er at de ofte sutter på deres tøj og derfor kommer i direkte kontakt med de kemikalier der bliver brugt i rigtig mange tekstiler.
Når det er mærket er det blevet testet og det kræver en ny certificering en gang årligt.

Pris lig med kvalitet?

Der er store prisforskelle på flyverdragter, og her følges kvalitet og pris ikke ad. En af de billigste flyverdragter testet i 2010 koster ca 400 kr fra H & M og den dyreste koster ca 1400 fra Reima. Men selvom Reima - tec er den dyresre klarer den sig ikke så godt i testen om vandtæthed, det skyldes at det nederste stykke er lavet af noget andet stof som er meget slidstærkt men altså ikke så vandtæt. Og da børn ofte sidder steder hvor der er vådt er det et minus.

Bedst i test

De tre der klarer sig bedst er Didriksons Tignes, Name it Storm wholesuit, og Friends. Den billigste
af de tre er den fra coop og deres eget mærke Friends. Den koster 550 kroner er i nogle butikker at finde til 380 kr.

Friends flyverdragten er øko tec mærket og har vundet "bedste køb" i skandinaviske forbrugertests.

Er du typen der køber tøj online på nettet så er der også penge at spare på et købe sin flyverdrage der.