Gode eksterne højtalere til bærbar computer - Købeguide
15. december 2010 | Computer & TilbehørEfter køb af ny bærbar computer viser det sig for rigtig mange at højtalerne ikke er af tilstrækkelig kvalitet. I denne artikel ser jeg derfor nærmere på hvilke mærker af eksterne højtalere der er af den bedste kvalitet.
Typisk vil lyden på en bærbar computer være ret tynd i det og mangle bas. Højtalerne er ofte et af de steder hvor der spares og samtid er der rent fysisk en begrænsning for hvor meget de kan fylde. Især nu hvor de ultra tynde bærbare computere vinder mere og mere frem.
Løsning på dette er at købe et par gode eksterne højtalere. Det er dog lidt af en jungle når det kommer til eksterne højtalere. Her kommer derfor nogle anbefalinger således at du kan få købt de bedste højtalere til dit behov og din pengepung.
Undgå højtalere der kun kan bruge batterier
Det første du skal undgå er at købe nogle bærbare højtalere der kun bruger batterier. Selvom det umiddelbart kan virke som en fleksibel løsning vil eksterne højtalere med batteri kun blive til besvær. Dette skyldes at højtalere bruger forholdsvis meget strøm, du vil altså konstant skulle skifte batterier også selvom du ikke bruger dem specielt meget.
Vil du have med batteri så gå efter nogle højtalere der også kommer med en strømforsyning. Skal højtalerne både have strømforsyning og understøtte batterier koster de dog noget ekstra. Overvej derfor hvor tit du reelt kommer til at opholde dig steder hvor du ikke har adgang til et strømstik.
Med et par gode højtalere til din bærbare vil lydbilledet forbedres markant
Med et par gode eksterne stereo højtalere kommer lyden fra din bærbare computer til sin ret. Du vil få et klart lydbillede med god bas og med langt flere nuancer end med de indbyggede højtalere. Til en forholds vis billig pris kan du få et par rigtig gode højtalere.
Før du starter med at kigge rundt på nettet efter højtalere kan det dog være en god ide at beslutte dig for hvor meget du vil bruge. Typiske priser for et par gode standard højtalere ligger mellem 400-800 kr. Her kommer et par forslag til mærker i forskellige prisklasser.
Gode Logitech eksterne højtalere
I den billige ende finder vi stereo højtalere fra Logitech. Selvom de er billige leverer de fleste Logitech højtalere en god lydkvalitet. Dette skyldes at Logitech har et rigtig stort salg af deres produkter og derfor i stor stil kan masseproducere deres forskellige højtalere. Mange af Logitechs højtalersæt kommer også med en subwoofer, så du også kan få den dybe bas lyd med.
Logitech Speaker System z320, Logitech Z 205 og Logitech V 20 anbefales
Gode Creative eksterne højtalere
Creative levere også nogle rigtige gode højtalere til pc. Deres priser ligger typisk lidt højere end Logitech kvaliteten er ofte også bedre. Lyddelen har altid været Creatives varemærke og de holder stadig fanen højt når det kommer til højtalere til bærbare og stationære computere.
Creative Inspire S2 er et glimrende valg hvis du vil have subwoofer med. Creative Gigaworks T40 er også værd at tage et kig på.
Andre dyre, men rigtig gode mærker JBL, Harman Kardon og Bose.
Gode PC højtalere kan købes billigt
Når det kommer til højtalere til bærbar computer kan du overordnet set få en rigtig god lyd i forhold til prisen. Oftest vil de helt billige fra Aldi ikke være af god kvalitet, det kan derfor anbefales at gå efter nogle af de mere andkente mærker nævnt her i artiklen. God fornøjelse med dine nye eksterne højtalere med god lyd til musik og spil.