Lej film på nettet
19. oktober 2010 | Musik & FilmDer er i dag mange steder på nettet hvor du kan leje online film. I denne artikel kigger vi på hvor det bedste sted at leje film på nettet og hvordan man lejer en film på nettet. Vi undersøger også hvad du skal bruge for at kunne se film fra nettet via din computer på dit fladskærms TV?
Hvorfor leje film online?
Der er en række fordele ved at leje film online i stedet for at gå ned og hente dem ved din lokale filmudlejer bl.a.
- Det er billigere at leje online. Pga. at online udlejning ikke kræver personale til at ekspedere dig, lokaler og lager er det billigere at leje dine film online.
- Det er nemt at leje dine film på nettet. Et par klik og du er klar til at se de nyeste DVD film.
- Det er lettere at finde en god film. Det er mere overskueligt at finde den film man gerne vil se, bare vælg en genre og så kan du vælge mellem nye og gamle film inden for denne. Brug eks. www.imdb.com til se hvilke karakterer andre har givet filmen. Hvis en film har fået 7,8 eller mere på imdb plejer det at være en god film.
Hvad er film on demand?
Film on demand eller ”efter forespørgsel” betyder at du kan få din film lige når du vil have den. Du behøver med andre ord ikke at vente til din lokale Blockbuster åbner for at se din film.
Hvad koster det?
Det koster mellem 0,- og 40,- at leje film på nettet. Prisen afhænger af hvor ny filmen er og om der er specielle tilbud på lige netop den film. Mange steder har de også en film om ugen eller måneden du kan se gratis.
Hvad skal jeg bruge for at komme i gang?
Du skal bruge en computer og en internet forbindelse for at se film på nettet.
Hvis du vil have en større oplevelse af filmen kan du forbinde din computer til dit fladskærms TV med et s-video (super video) eller DVI kabel. Dette afhænger af hvad dit TV og din PC understøtter. Man kan også få en s-video til SCART adapter hvis TV'et er ældre og kun har SCART indgang. Du skal også bruge et betalings kort, visa, dankort eller Mastercard for at leje filmen.
Se filmen online eller hent filmen?
De fleste steder kan du vælge mellem at se filmen online eller at downloade filmen. Hvis du gerne vil se filmen online, så du slipper for at vente på download anbefaler vi en internet forbindelse på minimum 1Mb (Megabit). Hvis du har en langsommere forbindelse kan du vælge at downloade filmen, du skal så vente en 10 – 20 min før du kan begynde at se filmen.
Hvilken kvalitet kan jeg forvente?
Generelt kan man ikke se forskel på kvaliteten af en online film og en film på DVD. Der kan dog værre få tilfælde hvor kvaliteten på, især ældre film ikke er så god. Der kan også værre få tilfælde hvor underteksten ikke forekommer på dansk. Dette er oplyst på siden inden man vælger at downloade filmen.
Kan jeg leje alle film online?
Når du lejer film på nettet er det generelt nemt at finde de nyeste film der allerede er frigivet som film på DVD. Nye Danske film er også nemme at finde online. Der kan dog være mere specielle film der ikke er til at finde som online leje film.
Hvor kan jeg leje film på nettet?
www.cdon.com, www.film2home.dk
Du er nu klar til at gå ud og finde gode udenlandske og danske film som online leje film. God fornøjelse.