RSS Feed

Kaffe, bønner og kaffemaskiner

14. december 2010 | Diverse Forbrugerguides

Kaffe er en bryg lavet på kaffebønner der stammer fra kaffetræet. Der er flere forskellige sorter af kaffetræet. Under kaffeslægten er der Coffea Arabica, Coffea Liberica, Coffea Dewevrei, Coffea Canephora. De mest brugte er Arabica og Canephora ( Robusta )
Den bedste smag finder man i bønnerne fra Arabica træet. I disse bønner er der mindst bitterstoffer, og ca. 70 % af den kaffe der sælges er fra Arabica. Denne sort er dog også den der er mindst udbytte på, og den er ikke særlig modstandsdygtig overfor svampe og insektangreb. Dette gør den også lidt dyrere end f.eks. sorten Robusta som navnet antyder er mere robust og også har et større udbytte.

Smagen kommer fra de æteriske olier og vandopløselige stoffer der findes i bønnerne, men forarbejdnings processen lige fra ristning til brygning har også meget stor betydning for kaffens smag.

Kafferistning

Der findes 3 grader af kaffer bønnernes ristning. Man skelner mellem lys ristning, mellem ristning og mørk ristning.
En lys ristning egner sig rigtig godt til kaffe lavet i stempelkande og som man ønsker at drikke uden mælk. Ved at brug frisk kværnede lyst ristede bønner vil man få en meget afrundet og lækker kaffe hvor den gode kaffe smag rigtig kan nydes.
Er man typen der godt kan lide mælk i kaffen så vil en mellem ristning være bedre egnet.
Vil man derimod lave espresso bør man have bønner med en mørk ristning, da man så får en meget intens smag. Espressoen kan drikkes som den er eller man kan lave macchiato, café latte, eller cortado.
Det er selvfølgelig en smagssag hvad man bedst kan lide. Hvis man er en espresso fan bør man overveje at købe sig en espressomaskine. De kan både lave god espresso og godt skum.

Riste selv?

Efter sigende skulle enhver der holder af kaffe prøve at riste den selv. Faktisk går der utrolig mange smags aromaer tabt bare få dage efter at bønnerne er blevet ristet. Det skyldes at det er ved ristningen at de æteriske olier frigives. Når kafffen er blevert kværnet i en kaffekværn så kommer de æteriske olier i kontakt med ilt begynder de at harske ligesom smør.

Hvordan?

Der er mange forskellige måder man kan riste bønner på. Man kan gøre det i ovnen, men også over bålet eller hvad man nu kan finde på.
Som hovedregel hvis man vil riste i ovnen så gøres det ved 225° C i 15 min.
Efter nogle minutter begynder bønnerne at poppe. Ønsker man en lys ristning skal de ikke have mere tid end til de er poppet 1. gang. Ved en mørk ristning skal de poppe 2. gang også. Nummer to pop er ikke så kraftigt og man skal være lidt opmærksom, for efter 2. pop går der ikke lang tid før at
man kan risikere at de får for meget og bliver brændte.

Der er et hav af mærker der laver kaffemaskiner. Hvis man gerne vil have en der laver en virkelig god kaffe kan man købe en af mærket Moccamaster. De er ret dyre men holder til gengæld til mange brygninger og holder den rigtige vandtemperatur og gennemløbstid. De koster fra omkring 1400 kr.
Søndagsavisen har lavet en test og her er vinderen en Electrolux efk 7000. Den koster 875 kr inkl. fragt.
Man skal passe på de billige mærker fordi der faktisk er rigtig mange af dem hvor vandet som løber igennem filteret ikke er varmt nok og det giver en dårlig smag. Den europæiske standard for hvor varmt vandet skal være ligger mellem 92° - 98° C. Mange af de billige lever ikke op til dette og kan heller ikke holde kaffen varm når den først er brygget.
Læs også vores artikel om køb af ny espressomaskine, her finder du gode råd og vejledning hvis du er til espresso.